Den perfekte base under Folkemødet med 2 minutters gåafstand til hovedscenen.
Rummelig, lys & lækker nyistandsat helårs villa ‘Klippehuset’, ligger på en unik og idylisk klippegrund, dertil navnet.
172 m2 på to etager, med 4 soveværelser, 2 stuer, køkken/spisestue/stue ud i et, 2 badeværelser med brus (et på hver etage) og havudsigt fra alle stuer og soveværelser, ny renoveret, og huset er lyst, lækkert og indbyder både til hygge og nærvær, samt tid til ro og refleksion.
Terrassen ud for køkkenet er omkranset af klipper. Lukker man porten i den overdækkede del af terrassen, så er her helt privat og ofte varmere, da det ligger i læ. En stenhugger har hugget en trappe ind i klippen, som tager dig op i den øvre del af haven og pavillonen, samt her er gangbro til terrassen på 1 sal. Pavillonen kan benyttes året rundt. Her er varme apparat, som hurtigt varmer op, samt et bord og stole til at skrive den næste bog, skitsere de næste brillante ideer af alskens slags – krydret med havudsigt fra klippe toppen. Bring en god kop te og nogle snacks med på en serveringsbakke, som du finder i køkkenet under La Specialista espressomaskinen – hvilken i øvrigt laver en udsøgt lækker kop kaffe eller cafe latte.
Blot et par huse hen ad Strandvejen, er der en privat blind grusvej ved samme navn, og for enden af den, er vores (de lokales og jeres) egen private badeklipper. Her kan man dase på klippen, og hoppe i bølgen blå – blot 2 minutters gang fra hoveddøren.
Sandvig strand er en 5 minutters gåtur, og Næs strand i Allinge er ca 10 minutters gåtur.
Klippehuset ligger i gåafstand til nogle af Bornholms smukkeste natur steder som Hammerknuden, Finnensdal vandrerute, Stenhuggerstien, Hammershus, Opalsøen, Helleristningerne osv, samt mange lækre restauranter og cafeer, dagligvare butikker, og markeder i Sandvig og Allinge byerne. Gæsten er blot 2 min gågang og med et fantastisk musikprogram i højsæsonen.
Flere billeder https://www.airbnb.com/rooms/53090630?guests=1&adults=1&s=67&unique_share_id=c5ac8bce-51dc-4a7a-b7f1-8dabf0e70818