Vi har valgt at have fokus på gode senge – der er rene til jer. Alle madrasser er vasket med special tekstil maskine, noget man ikke engang får på mange 5 stjernede hoteller. Resten er vandrehjemskvalitet ift. værelserne. Men der er ro og fred om natten, dejlige rum til fællesaktiviteter gratis fitness og store områder udendørs hvor der er mulighed for at få en god Bornholmsk Svaneke Øl i solen eller en kop lækker kaffe fra Buchwalds i Rønne. Tag en slapper i vores grillhytte omgivet af 50 meter højbede hvor der blandt andet står jordbær, mandler, krydder urter og meget meget mere.
Delvist istandsat hus fra 1901. I forbindelse med større idrætsanlæg, fitness rum og stort udendørs areal evt. plads til telte efter forudgående aftale!
Værelser ligger på 1 sal og kun adgang via trappe der er steder med lavt til loftet (ca. 180-185cm til loftsbjælker laveste steder), men fine små hyggelige rum. Vi har mulighed for at sørge for mad til jer – skal aftales mindst 3 hverdage før.
Vi har store & små mødelokaler samt spiserum. Der er ikke toilet på første sal og badefaciliteter er ifm. idrætshallen (fremkommelig indendørs ca. 50 meter). Alt økonomisk overskud går til at forbedre de lokale idrætsfaciliteter til gavn for lokale foreninger.